Google Meet får begrænsning på 60 minutter for gratis Gmail-løsninger
I forbindelse med coronapandemiens udbrud sidste år skete der en voldsom udvikling af videokonference-apps og –platforme. Google var en af dem, der ville være med på vognen og så chancen for at promovere sin egen platform for videokonferencer, Google Meet.
Google Meet med flere deltagere i 60 minutter med gratis Gmail
Til at begynde med fjernede selskabet i april 2020 den grænse på 60 minutter for gratis abonnementer, der var, og sådan har det været indtil nu.
Sidste gang Google valgte at udvide den undtagelse, gik den frem til 30. juni 2021 og siden har vi ikke hørt noget. I praksis betyder det, at det kan være en god idé at holde et vågent øje på timeren, når man har et Google Meet-møde, for er man en af dem, der benytter Gmail gratis, og har en Google Meet-session med flere deltagere, så bliver mødet afsluttet efter 60 minutter.
Google siger selv, at de advarer brugerne efter 55 minutter, at tiden snart er løbet ud. Man kan starte et nyt møde, men med tanke på hvor kompliceret den proces som oftest er, så er der nok mange, der bare dropper det og i stedet vælger at opgradere til en betalingsløsning hos Google.
Se også: 5G internet vil booste hjemmekontoret
Ringer man til en person, er der ingen grænser
Det gælder dog kun samtaler med tre eller flere personer. Ringer man til blot en person, er der ingen grænse og man kan sludre løs i 24 timer, hvis man har lyst til det.
Med det sagt er 60 minutter ganske lang tid, og man kan som sagt altid starte mødet igen, hvis man ikke var færdig. Det er dog værd at vide på forhånd.
Umiddelbart kan man forestille sig, at virksomheder kan få problemer med sådanne regler, men som nævnt er 60 minutter faktisk lang tid og de fleste møder kan klares på kortere tid.
Se også: Nyheder om videochat