Google Photos tager penge for sin bedste redigeringsfunktion

Hvis man vil bruge Googles AI til at tilføje udvalgte tweaks til sine billeder baseret på, om der var tale om en person eller et landskab, koster det.

Google Photos tager penge for sin bedste redigeringsfunktion

Sidste år kom Google med en bunke eksklusive redigeringsfunktioner til Google Photos til Pixel-telefonerne. Det betød, at man med en Pixel 4a eller Pixel 5 kunne bruge Googles AI til at tilføje udvalgte tweaks til sine billeder baseret på, om der var tale om en person eller et landskab.

Nu bliver de tilgængelige for os, der ikke har en Pixel-telefon, men de koster. Man skal have adgang til Google One for at prøve nogle af disse nye funktioner, der blandt andet inkluderer Portræt Slør og Portræt Lys, samt de ML-baserede forslag. For at kunne udnytte dem, skal man også have en Androidtelefon med 3GB RAM og Android 8.0 eller nyere. Det er dog næppe et problem, da selv de billigere Androidtelefoner i dag lever op til de krav.

Derudover er Google lige kommet med en ny version af Google Photos videoredigering til Android. Med den kommer mere end 30 kontroller til brugere, der vil pille lidt på sine videoklip efter optagelse. Det er et brugbart redskab for Pixel 5-brugere, især efter at Google har arbejdet med at forbedre videounderstøttelse med nye optagelsesmodes i kameraappen.

I en blogpost skriver Google Photos-holdet:
”Med den nye videoredigering, får du udover trimning, stabilisering og rotation af dine videoer nu også mulighed for at klippe, ændre perspektiv, tilføje filtre, tilføje granulære ændringer i lysstyrke, kontrast, mætning og varme.”

Det er positivt med en ny videoredigering, men det bliver nok mindre populært, at det kræver et Google One-abonnement. Da man også skal have et Google One-abonnement for at kunne gemme større mængder billeder, hvis man altså ikke ejer en Pixel-telefon, ser det ud til, at det mere eller mindre er nødvendigt med et One-abonnement for at kunne få det meste ud af Google Photos.