Google Play Music bliver bedre til at foreslǻ musik
Google Play Music er kommet i en opdateret version med nyt design og ikke mindst bedre algoritmer til at anbefale musik.
Bedre musikforslag i Google Play Music
Blandt andet skulle Google Play Music nu blive bedre til at levere relevant musik baseret på det, brugerne lytter til baseret på selvfølgelig på den musik, man lytter til, men også brugerdata som sted, aktivitet og faktisk også vejr.
Googles streaming-tjeneste vil altså selv være klar over, hvilken situation du står i lige nu for at levere de bedste musikforslag. For eksempel om du er til fitness eller om du slapper af i hjemmet.
Musikforslagene leveres på appens startside, så man hurtigt kan vælge den rette musik.
Som udgangspunkt er anbefalinger baseret på den slags brugerdata slået fra, det skal man som bruger selv aktivt give Google tilsagn til at bruge.
Se også: Musik i mobilabonnementer
Opdatering klar i denne uge
Google Play Music tilbyder også en offline-playliste, så man kan lytte til musik, selvom man ikke har internetopkobling.
Den opdaterede version af Google Play Music skulle være klar i løbet af denne uge i 62 lande til Android og iOS samt til desktop.
Se også: Test af apps til musikstreaming