Google Stadia – ny platform til at streame spil

Google Stadia er tech-gigantens nye og meget ambitiøse forsøg på en streaming tjeneste til spil på tværs af landegrænser via cloud-platforme og datacentre.

Google Stadia er tech-gigantens nye streaming-tjeneste til spil og gaming og den er netop blevet lanceret på spilmessen GDC 2019. Tanken er, at man skal kunne spille og streame spil til enheder som smartphones, tablets, computere og tv-skærme og det kan også gøres via Chromecast.

 

Google Stadia – streaming af 8K spil på tværs af landegrænser

I fremtiden vil gaming ikke være begrænset til en konsol, slog Google fast, da de i går præsenterede Stadia, der en platform til spil og gaming, hvor man streamer spil til sin enhed, hvad enten det er en mobil, tablet, computer eller tv-skærm.

Stadia vil fra start understøtte 4K60 HDR og kommer senere med understøttelse af 8K120 og tjenesten understøtter også surround-lyd og det bliver muligt at streame og spille AAA-spil de forskellige skærme, forklarer Google. Google forklarer videre, at grafikydelsen faktisk kan blive højere med Stadia end på almindelige spilkonsoller, fordi tjenesten er cloud-baseret og fordi Google kan trække på sine store kraftfulde datacentre til dette.

Google kan nemlig skrue op og ned for ydeevnen til Stadia, ikke blot for øget grafikoplevelse, men også til at multiplayer-spil, hvor hundredvis eller tusindvis af mennesker spiller mod hinanden.

Se også: De bedste mobiltelefoner til gaming

 

Integration med YouTube

Ambitionen er også, at Stadia skal integreres med YouTube, så andre kan følge med i ens spil og det skal også være muligt at deltage i de spil, man opdager på YouTube. Det vil man kunne gøre, netop på grund af streaming-løsmingen – man skal ikke først downloade spillene, man kan bare springe på og af løbende som man vil. Denne dele demonstrerede YouTube ved lanceringen og det så i hvert fald der problemfrit ud.

 

Stadia Controller

Stadia Controller er en spilcontrol, der automatisk kobler sig til den enhed, man spiller på og den har udover styreknapper også knap til deling på YouTube og en mikrofon til Google Assistant. Googles forventning er, at Google Assistant med stemmestyring kan føje nye dimensioner til den måde, man spiller på og styrer i spil.

google stadia controller

Det vil også være muligt at bruge andre former for spilcontrollere med Bluetooth til Stadia.

 

Demo af Stadia med Assassin’s Creed Odyssey

Google demonstrerede den nye Stadia tjeneste ved at streame Assassin’s Creed Odyssey og Google fortalte også, at spillet Doom Eternal vil være med fra start, når Stadia går i luften.

Google forklarede også, at de er i dialog med spiludviklere om at udgive spil på Stadia. Udover Googles forsøg med streaming-tjeneste til spil, kender vi også Sony PlayStation Now og Microsoft er på vej med xCloud.

Andre former for streaming-tjenester til gaming er lukket ned efterfølgende, så det bliver interessant at se, om Google har evnerne til at løfte spil-streaming til et nyt niveau – de har i hvert fald nogle rigtig gode forudsætninger.

Lancering og pris

Google oplyser, at Stadia ruller ud engang i 2019, først i USA, Canada og Europa. Der er dog ingen nærmere info om, hvornår det sker, ej heller om prisen.

Om spillet lanceres i alle europæiske lande fra start, bliver spændende at se. For den bedste oplevelse med streaming af spil skal der 5G til – ikke blot for høje hastigheder men også lav latency og her har 5G en klar fordel i forhold til 4G.

 

Se også: Nyheder om Google Stadia