Google vil bruge AI til at forudsige flyforsinkelser i Flights
Der kan være mange forskellige grunde til, at et fly bliver forsinket og nu vil Google benytte sig af kunstig intelligens, AI, for at forudsige, om der er risiko for, at et fly bliver forsinket med appen Google Flights.
Google Flights: Se risikoen for om dit fly er forsinket
En fly kan blive forsinket på grund af vejret, der kan være tekniske udfordringer, meget flytrafik i luften og så videre – der kan være mange årsager. Nu arbejder Google på at kunne forudsige, hvorvidt et fly bliver forsinket ved brug af kunstig intelligens.
Den nye funktion bliver en del af Google Flights-appen, hvor Google vil prøve at forudsige mulige flyforsinkelse baseret på historiske flydata.
Se også: Find billigt mobilabonnement
80 procent sikkerhed
Google erkender, at de ikke vil kunne ramme 100 procent rigtigt hver gang, men de vurderer selv, at de vil kunne forudsige eventuelle flyforsinkelser med 80 procent sikkerhed. For at undersøge, hvorvidt ens fly er forsinket, skal man blot søge efter flyselskabet og taste flynummer eller flyruten ind for at få informationer om afgangen.
Funktionen vil som sagt blive tilgængelig i Google Flights-appen, men der er ingen informationer om, hvorvidt den virker over hele verden eller om det kun gælder udvalgte regioner og lande.
Se også: Nyheder om apps