Google vil slette dit indhold i Gmail, Drev og Fotos
Google har for nylig annonceret nye lagerpolitikker for Google-konti, der bruger Gmail, Google Drive (herunder filer i Google Docs, Sheets, Slides, Tegninger, Analyse og Jamboard) og/eller Google Fotoss. De forklarer selv, at de nye ændringer får dem på højde med brancheløsninger.
Betaling for Google Fotos ikke populær
De nye politikker træder i kraft 1. juni 2021. Det betyder blandt andet, som vi tidligere har skrevet om, at det fremover kommer til at koste af have billeder i Google Fotos. Google har hidtil tilbudt gratis lagerplads for altid, men det er de løbet fra og vil kun opkræve betaling. Det har de mødt massiv kritik for, da det virker som om, at de har tilbudt gratis lagerplads for at smadre konkurrencen. Når konkurrencen så var smadret, kunne de begynde at kræve betaling for servicen – udover den private data, man altså også afgiver til selskabet.
Metoden har ikke været populær. Men der er også andre konsekvenser ved Googles nye politikker for lagerplads.
Se også: Test af populære telefoner
Er du inaktiv i Gmail, Drive eller Fotos sletter Google indholdet
Hvis du er inaktiv i to år i Gmail, Drive eller Fotos, sletter Google muligvis indholdet i de produkter, hvor du er inaktiv. Google One-medlemmer, som overholder deres kvote for lagerplads og har et godt omdømme, påvirkes ikke af den nye politik vedrørende inaktivitet.
Hvordan man opnår et godt omdømme, oplyses ikke.
Hvis du overskrider din grænse for lagerplads i to år, slettes dit indhold i Gmail, Drive og Fotos muligvis.
Se også: Hvilke tjenester til at gemme billeder og dokumenter er bedst?
Håndhæves først i 2023
Man har dog lidt tid til at aktivere sine Google-tjenester. Da denne politik træder i kraft 1. juni 2021, håndhæves den nemlig tidligst 1. juni 2023, oplyser selskabet.
Hvis du efter 1. juni 2021 enten er inaktiv eller overskrider din grænse for lagerplads, sender Google dig påmindelser via mail samt notifikationer forud og inden en eventuel sletning af dit indhold.
Selvom du er enten inaktiv eller overskrider din grænse for lagerplads i én eller flere af disse tjenester, og dit indhold slettes, så kan du stadig logge ind.
Se også: Hvilke Android telefoner er de bedste?
Erhvervskunder rammes ikke på samme måde
Det er også “kun” private forbrugere, der rammer af de nye politikker inaktivitet og kvoter for lagerplads. Politikkerne for Google Workspace, G Suite for Education og G Suite til nonprofitorganisationer ændres ikke i samme ombæring.
Er du administrator kan du gå til Hjælp til Google Workspace-administrator for at se lagerpolitikker, der gælder for dine abonnementer.
Se også: Nyheder om Googles tjenester