Guide: Backup til skyen – to smarte konkurrenter til Dropbox

Ved at gemme sine filer på internettet kan man let få adgang til dem overalt på mobilen. Følg med i denne guide til backup i skyen.

Guide: Backup til skyen – to smarte konkurrenter til Dropbox

_Box.net_

Box.net

Den nye udfordrer til at lave backup i skyen af sine filer på nettet hedder Box.net, og der kan være en række fordele ved at bruge Box.net sammenlignet med for eksempel Dropbox.

Box.net er som udgangspunkt gratis at bruge, og man kan gemme op til 5 GB filer med en gratis konto. Hvis man vil have mere lagerplads, kan man opgradere til 25 GB for cirka 500 kroner om året. Større pakker er tilgængelige for virksomhedskunder.

Box.net har en mobil applikation til Android, BlackBerry og iOS. Der findes ingen officielle veje med Windows Phone 7, men det er muligt med programmer fra Marketplace.

boxnet

Sådan er Box.net på mobilen

Android:
Du vil blive mødt af en oversigt over dine mapper og filer, og hvis du vil se nærmere på en fil, skal du blot trykke på den.

Herefter får du mulighed for at åbne filen med et installeret program, uploade en nyere version af filen, sende filen, gemme til offline-brug samt ændre navn og slette filen. Man kan naturligvis også tilføje mapper og uploade nye filer.

iOS:
Når du logger ind, vil du kunne se dine filer i oversigten, og hvis du trykker på filerne, kan du åbne dem på enheden.

Man kan uploade billeder og videoer til Box.net fra sin iOS-enhed, og man kan også tilføje nye mapper. En smart funktion er muligheden for at hente filerne lokalt, så man altid har adgang til dem.