Guide: Madlavnings-apps til Android og iPhone
_ Kitchen Friends – Knorr_
Nu tænker man måske, at Knorrs færdigretter intet har med opskrifter at gøre, men der tager man fejl.
Knorr har nemlig udviklet en app, som integrerer deres retter i nye spændende opskrifter. For eksempel kan man omdanne deres traditionelle lasagnette med oksekød til en lækker lasagnette med kylling og feta.
Appen er grafisk rigtig indbydende. Den tager lidt lang tid at loade, men den er værd at vente på.
På boghylden kan man finde opskriftsbøger om kød, vegetarretter og meget mere. Man kan tilføje ingredienser til en indkøbsliste, som kan deles via mail.
Og noget rigtigt smart: Man kan scanne et Knorr-produkt direkte i appen, så finder den selv en opskrift, hvor produktet indgår som for eksempel nævnte lasagnette.
Herudover kan man rådføre sig med sine køkkenvenner (Kitchen Friends) om madlavning. Mr. Sauce kan således fortælle, hvilken sauce der egner sig bedst til svinekød. Super app!
Pris: Gratis