Harry Potter: Wizards Unite kommer 21. juni
Efter at en stor del af verdens befolkning i flok begav sig ud for at jage Pokemons, da Pokemon Go så dagens lys, er det blevet lidt af en trend med AR-spil. Niantic ville lave flere AR-spil og fortalte for nogle år siden, at de var i gang med at udvikle et AR-spil i stil med Pokemon Go. Niantics nye spil skulle dog baseres på en anden stor franchise, nemlig Harry Potter. Et lignende gameplay men i en anden verden.
Harry Potter: Wizards Unite – lancering 21. juni
Siden har vi ventet uden at vide, hvornår spillet skulle lanceres. På det seneste er der dog kommet hints om, at det kunne være på trapperne, og det er det. Harry Potter: Wizards Unite, som er titlen, lanceres 21. juni.
I sidste måned kom en beta-version, der rullede ud i Australien og New Zealand, men nu skulle Niantic være klar til, at også resten af verden kan spille med. Niantic gjorde da også noget særligt ud af presseeventet, da de præsenterede lanceringen og afholdt det uden for Universal Studios’ Wizarding World. Man kan forestille sig, at dette spil kan skabe lige så meget succes og entusiastiske spillere som Pokemon Go med tanke på franchisens størrelse og udbredelse.
Har du ventet længe, ser ventetiden med andre ord ud til næsten at være ovre.
Se også: Nyheder om Harry Potter: Wizards Unite