Hitman Go som børnevenligt brætspil (app test)
Hitman Go: Når det kommer til vold, blod og at få udløb for sadistiske tilbøjeligheder, er der overraskende få spil, der kommer op på samme niveau som Hitman-spillene.
Der har længe været snak om en mobil version af spilserien, men da Hitman Go først blev præsenteret mistede folk helt mælet på omtrent samme måde, som da branchens andre ultravoldsfantaster, Rockstar, kom med et helt seriøst bordtennisspil (et godt et af slagsen desuden).
Hitman Go er ikke helt så stort et skridt væk fra det originale spilkoncept som Table Tennis var, men et tilstrækkeligt stort skridt til at folk blev målløse.
Du spiller stadig som Agent 47, og du skal stadig infiltrere, snigmyrde og stjæle vigtige dokumenter. Forskellen her er, at alt sker på en ret flad spillebrætinspireret bane med alle figurer og objekter placeret som spillefigurer på banen.
Se også: Sammenlign priser på telefoner.
Alt foregår så efter tur, hvor du først skal flytte din brik for derefter at se de andre figurer på banen foretage deres træk. Selve snigmyrderiet handler mest om, at du skal flytte din figur hen til det sted, hvor en anden står, inden det samme sker mod dig. Desværre fjerner det aspektet med at gemme ofre i kosteskabe og skraldespande.
Opsætningen gør spillet betydeligt mere strategisk, end de oprindelige spil til tide forekommer, og det er både en, for mobilspil, ret anderledes oplevelse og et halvskørt projekt (men sjovt) set ud fra Hitman-traditionen. Men er du til ultravold og masser af smadder, så går du nok galt i byen – Hitman Go er et anderledes take på den halv ikoniske figur – men som sagt – det fungerer godt.
Læs flere test af apps og spil.
Hitman Go
Til: Android, iOS
Pris (Android): 32 kr
Pris (iOS): 32 kr
Karakter: 8/10
Hent Hitman Go ti iPhone eller iPad.
Hent Hitman Go til Android.