House of Cards kommer med sjette sæson
Mange har ventet på, at Netflix-serien House of Cards skal komme med den sjette sæson. Det sker om et par måneder, er det nu blevet bekræftet fra Netflix’ side. Dette bliver seriens sidste sæson, og det første afsnit kommer lige før de amerikanske midtvejsvalg.
House of Cards sæson 6 ramt af problemer
Produktionen af den sidste sæson har været ramt af problemer – først blev optagelserne sat på pause nogle måneder sidste år på grund af beskyldningerne mod hovedrolleindehaveren Kevin Spacey om seksuelle overgreb, og siden blev han helt fjernet fra serien af Netflix.
Det har dog ikke gjort, at Netflix har droppet af afslutte serien. Den sidste sæson har fokus på Claire Underwoods rolle og hendes præsidentskab, og det fokusskifte var allerede sket inden denne sidste sæson. Hvordan Netflix’ manuskriptforfattere har valgt at skrive Kevin Spaceys rolle, Frank Underwood, ud af serien, skal blive spændende at se.
Se også: Mobilpakker med tv-serier
Premiere den 2. november
Premieren for den sidste sæson bliver 2. november og derefter er det på Netflix-vis bare om at se løs. Hvis du ikke kender House of Cards, så var det en af Netflix’ første tv-serier, der for alvor cementerede selskabets status som en streaming-tjeneste, der ikke kun viser tv-serier, men også producerer tv-serier af høj kvalitet. House of Cards har såldes vundet utallige priser gennem årene.
Se også: Nyheder om House of Cards