Hvilke apps og spil er i Huawei AppGallery?

Skal Huawei have succes uden Googles tjenester er det altafgørende, at der kommer vigtige danske og internationale apps i AppGallery. Se status lige nu.

Hvilke apps og spil er i Huawei AppGallery?

Huaweis topchef for mobil- og consumer-afdelingen Richard Yu opfordrede for nylig ved lanceringen af Mate Xs udviklerne til at gøre sine apps tilgængelige for Huaweis app-butik, AppGallery. I samme ombæring gentog han sin vision om, at Huaweis app-butik skal give en lige så god oplevelse som den, man får i Googles og Apples butikker.

Det blev nødvendigt for Huawei at satse mere på sin egen app-butik, efter at de blev tvunget til at fjerne Googles tjenester, herunder Play Store, fra deres enheder som et resultat af USA’s restriktioner mod det kinesiske selskab. Yu byder alle udviklere fra hele verden velkommen til at være med i Huawei Mobile Service (HMS).

AppGallery har eksisteret i en årrække, men har primært henvendt sig til kinesiske brugere, men det er en velfungerende app stor.

Se også: Test af Huawei telefoner

 

400 millioner bruger Huawei AppGallery

Yu forklarede også, hvorfor det kan betale sig for udviklerne at bruge tid og penge på at kunne være med i Huaweis egen butik. Den har ifølge Yu 400 millioner potentielle månedlige brugere, det vil sige en tilstrækkelig stor kundebase til, at det kan være en fordel for udviklerne også at have sine apps i den butik.

Ifølge Huawei selv kan man downloade og køre de fleste apps via AppGallery, og de fortæller også, at de allerede har flere store navne ”i stalden”. Det gælder blandt andet apps fra Amazon, Booking.com, Financial Times, Dominos, The Sun, Snapchat og TikTok.

At sige at de fleste apps er i AppGallery, må man dog kalde en tilsnigelse. Vi har undersøgt knap 70 af de apps, som vi formoder danske mobilbrugere har mest behov for at bruge i hverdagen og her kan vi konstatere, at det er de færreste, der er i AppGallery lige nu. Herunder har vi lavet en oversigt til en række af de formodede mest brugte apps i Danmark og vi har tjekket, om de er tilgængelige i Danmark.

Se også: Guide til EMUI 10

 

Apps og spil der ikke er tilgængelige i Huawei AppGallery lige nu

Sociale medier og besked-apps

  • Facebook
  • WhatsApp
  • Instagram
  • Messenger (Facebook)
  • Twitter
  • Pinterest
  • Skype
  • LinkedIn

 

Underholdning

  • Netflix
  • Spotify
  • HBO
  • Viaplay
  • DR TV
  • TV 2 Play
  • Cmore
  • DR Radio
  • TuneIn
  • IMDB

 

Rejse-apps

  • AirBnB
  • HomeExchange
  • DOT Billetter
  • DSB
  • Rejseplanen
  • CityMapper
  • Rejsekort+

 

Shopping

  • Wish
  • eBay
  • Just Eat
  • Coop
  • DBA

Bank og betaling

  • MobilePay
  • Jyske Bank
  • Danske Bank
  • PayPal
Værktøjer
  • Aula
  • NemID
  • Vivino
  • KBH Forældre
  • E-boks
  • Wolt
Vejr
  • Yr
  • DMI

 

Spil

  • Call of Duty
  • Pokemon Go
  • Minecraft
  • Subway Surfers
  • Bloons TD 6
  • Wordfeud
  • Candy Crush Saga
  • Clash of Clans

Se også: Huawei telefoner der får Android 10

 

Apps og spil der er i Huawei AppGallery

  • TikTok
  • Snapchat
  • Viber
  • Telegram
  • Tinder
  • Truecaller
  • Tidal
  • Amazon Shopping
  • Amazon Prime Video
  • Office
  • Booking.com
  • Jodel
  • 180 – se hvem der ringer
  • Kahoot
  • TooGoodToGo
  • Asphalt 9
Derudover er der en række apps, der ikke kommer til at være tilgængelige hos Huawei, så længe USA opretholder restriktionerne mod selskabet. Det gælder for eksempel Google Maps, YouTube, Gmail, Google Drive, Google Photos og en hel del flere.
Mangler vi at undersøge nogle apps og spil, som du mener er vigtige for Huawei at få med i AppGallery, så smid en kommentar herunder artiklen – så undersøger vi og opdaterer artiklen.

Se også: Find de bedste priser på Huawei telefoner

 

Svært at konkurrere med Android og iOS

De apps, der kommer fra andre udviklere end Google, kan komme ind i AppGallery, hvis udviklerne vælger at lave en version af sin app til Huaweis butik. Det er der, Huawies fremtid kan blive afgjort på mobilfronten. Andre mobilplatforme har tidligere forsøgt at tage konkurrencen op med Apple og Google og deres platforme, iOS og Android, men det er ikke en nem opgave at få udviklerne til at vise interesse for en ny platform.

Både Microsoft og Blackberry har gjort forsøg men mislykkedes. For Microsofts del var manglen på interesse for selskabets app-butik en stor del af årsagen til, at det gik, som det gik for Windows 10 Mobile. Det samme gælder for BlackBerry og deres platformsforsøg.

Huawei og AppGallery er dog nødt til at forsøge sig og begynde et eller andet sted. De må satse på, at flere enheder med Huawei Mobile Service på markedet vil gøre, at interessen fra udviklerne kan øges, og at de derved kan blive det tredje store styresystem til mobiler.

Se også: Nyheder om Huawei