Jeopardy og Hvem vil være millionær kan spilles på smart displays
Tidligere på måneden kom Netflix endelig til Nest Hub. Det er første gang, streamingtjenesten er tilgængelig på et smart display. Ejer man et smart display, får nu endnu flere muligheder for at udnytte det. Google har nemlig fornylig annonceret, at de kommer med spil til skærmene.
Spil spil på smart display
Der er flere forskellige spil, der alle udnytter skærmen, samt spillernes stemmer og touchkontroller. Alt, man skal gøre, er at sige ”Hey Google, lad os spille et spil.”
Blandt spillene er der vidensspil som Jeopardy og Trivia Crack, samt ordspil som krydsordsspillet Puzzle of the Day og Categories Battle, hvor man skal finde på genstande inden for en kategori, der begynder med et bestemt bogstav. Det kan være dyr, der begynder med H.
Vi har også spil som Guess the Drawing, hvor smart displayet bliver brugt til at vise en tegning blive tegnet i real-time, og så skal man gætte, hvad det er. Så hurtigt som muligt, selvfølgelig. Der kommer nye tegninger til hver dag, og der er også en party-mode, hvor man konkurrerer med andre i real-time.
Også spillet MadLibs kan man spille, samt Talk to the Wiggles, hvor man skal vælge sig vej gennem et eget eventyr. Escape the Room skal give oplevelsen af et escape room på smart displayet. Ifølge Google skal der løbende komme flere spil til.
Se også: Guide til de bedste smart speakers
Netflix også klar på smarte højtalere med skærm
Som nævnt i starten af artiklen, så understøttes Netflix nu også på smart speakers med skærm baseret på Googles system. Det betyder altså, at du kan sidde og kigge på tv-serier og film fra Netflix på disse smart højtalere.
Muligvis man ikke får helt samme skærmkvalitet på en smart speaker, men lyden vil i hvert fald være bedre end på en tablet.
Se også: Nyheder om gaming