Kampen mellem Apple og Amazon skærpes
Apple og Amazon: Efter for nylig at have opkøbt musiktjenesten Beats lader Apple nu til at satse på streamet tale og at købe taleradio- og podcast-appen Swell. Det rapporterer Recode med henvisning til flere ikke-navngivne kilder.
Swell skulle sammenlignet med Beats saftige prisseddel på 3 milliarder dollar (ca. 18 milliarder kroner) været forholdsvis billigt. 30 millioner dollar, eller godt 180 millioner kroner skal Apple ifølge kilderne betale for appen, der beskrives som taleradioens svar på Pandora: forskellige programmer og podcasts sættes sammen til en personligt tilpasset spilleliste.
Erhvervelsen ville ikke overraske, mener Recode: Swell blev lanceret i Apples App Store for lidt mere end et år siden, og trods hengivne fans, og at den overskuelige brugerflade passer fint til bilkørsel, har det været svært for appen at udvide kundekredsen.
Apple har deres egen podcast-app, men utilfredse kunder: den nyeste version af Podcaster har kun øget karakteren i App Store fra 2 til 2,5 (ud af 5 mulige) stjener. iTunes Radio, lanceret for godt et år siden, findes indtil videre kun i USA, Australien og England.
Billig mobil? Se bedste pris på populære smartphones
Hverken Swell eller Apple har dog bekræftet handlen.
Apple og Amazon i kamp
At Apple har købt Booklamp, endnu et svar på Pandora – men fra bogverden, har teknikgiganten derimod bekræftet overfor Techcrunch. Som sædvanligt er Apple tilbageholdende med detaljer, men ifølge det kilder, der lækkede handlen til Techcrunch, skal prisen have ligget mellem 10 og 15 millioner dollar (60 og 90 millioner kroner).
Ligesom Beats-købet anses Booklamp-erhvervelsen mest som Apples måde at styrke sig i konkurrencen mod Amazon.