Lav dit eget service-tjek på oliefyret derhjemme med app

Selvom det faktisk ikke længere er lovligt at installere oliefyr i danske hjem, er de stadig meget udbredte. Med en app kan du selv lave basale servicetjek af oliefyr og dermed spare udgifter til professionel servicetjek.

Lav dit eget service-tjek på oliefyret derhjemme med app

Prisen på fyringsolie kan svinge en del og der kan være forskellige ting, der spiller ind på prisen. Du kan blandt andet se, hvordan prisudviklingen for fyringsolie var i 2014.

Men det kan også være, at dit oliefyr ikke fungerer helt optimalt. Med appen ‘Oil Heating – Homeowner Service Checklist Mobile App’ kan du selv lave basale servicetjek af oliefyret i hjemmet, inden du må bede om hjælp fra en professionel. Det kan spare husejere penge, da et servicetjek af en professionel hurtigt kan løbe op.

Sådan fungerer appen

Appen fungerer grundlæggende som en slags tjekliste, så man let kan se, hvilke ting man skal gå igennem for at lave sit eget servicetjek af oliefyret. Når vi prøver appen, viser den, at det ikke er de store reparationer, man selv kan lave på baggrund af den, men den virker mere som et redskab til, hvad man skal sikre sig at have tjekket, inden der kommer servicetjek fra en professionel.

Lidt utraditionelt kan man ikke hente appen direkte fra App Store eller Google Play. Du skal først oprettes som bruger hos Canvas og så vejledes du videre til, hvordan du henter appen. Sproget er engelsk, men er heldigvis skrevet i et let forståeligt og kortfattet sprog.

Det koster penge at få adgang til alle de mange apps, som Canvas giver adgang til, fra 15 dollars om måneden, men man kan heldigvis prøve gratis i 30 dage, så du kan se, om du mener, den er værd at bruge tid og lidt penge på.

Se prisguide: Bedste pris på bedste mobiler.

Appen kommer til både iPhone, Android, Windows Phone og BlackBerry.

Pris: 15 dollars om måneden, gratis prøveperiode på 30 dage.
Til: iOS, Android, Windows Phone og BlackBerry.