Louise Stenberg ny direktør i Blockbuster
Blockbuster, der bryster sig af at være Danmarks største online filmudbyder, får nye direktør. Casper Hald fratrådte stillingen som direktør for Blockbuster i november 2020 efter seks år i stillingen for at søge nye udfordringer udenfor Nuuday-koncernen og han bliver fra 1. februar afløst af Louise Stenberg.
Ny direktør i Blockbuster
Louise Stenberg har arbejdet for Nuuday i nogle år med fokus på strategi, salg og produktudvikling. Hun har også ledet udviklingen og implementeringen af kommercielle og digitale strategier for at optimere kundeoplevelsen på tværs af analoge og digitale platforme.
Hun har ellers en baggrund fra International Business and Politics fra Copenhagen Business School, Public Management and Governance fra The London School of Economics samt Harvard Kennedy School.
Se også: Bedste bredbånd til streamingtjenester
Er ikke længere en start-up – men ledende forretning
“Blockbuster er ikke mere en ”start-up”, men en velfunderet og ledende forretning, og Louises opgave bliver sammen med teamet at udvikle Blockbusters position i Danmark og Norden. Hun kommer til Blockbuster med en stærk og alsidig værktøjskasse og erfaring indenfor forretningsstrategisk og kommerciel udvikling, samt optimering af digitale kundefokuserede løsninger,” siger Jens Grønlund, direktør for Nuudays digitale brands.
Se også: Nyheder om streamingtjenester