Martin Scorsese skal instruere Jamie Foxx i tv-serie om Mike Tyson
Det er nogle store navne, der er i spil til ny tv-serie om bokselegenden og den måske største og i hvert fald vildeste bokser nogensinde, Mike Tyson. Instruktøren bliver Martin Scorsese og hovedrollen som Mike Tyson går til Jamie Foxx.
TV-serie om Mike Tyson vil “inspirere og underholde”
Mike Tyson blev verdensmester i sværvægtsboksning i 1986 som den hidtil yngste nogensinde med en knock out sejr over WBC-mesteren Trevor Berbick i anden omgang.
Han vandt mesterskabet i alle tre bokseforbund (WBC, WBA, IBF). Hans mest berømte sejr fik han mod Michael Spinks i 1988, der blev stoppet efter 91 sekunders boksning – totalt udbokset af Tyson.
Hans mest berygtede indslag i bokseverden var, da han under en boksekamp bed en flig af Evander Holyfields øre. I serien runder vi med garanti Mike Tysons største sejre og nederlag, både privat og i bokseringen.
Mike Tyson siger i en pressemeddelelse, at han glæder sig til at samarbejde med Martin Scorsese og Jamie Foxx om serien, der ikke kun fanger hans professionelle og personlige rejse, men som også inspirerer og underholder.
Se også: De bedste telefoner til streaming af video
Hvilken streamingtjeneste får rettighederne?
Det oplyses ikke, hvornår serien er klar eller hvilken streamingtjeneste, der går rettighederne til serien. Formentlig er det en af de tv-serier, der bliver størst rift om at få fingre i her i 2021.
Ind til da kan du hygge dig med at se eller gense alle de knockout-sejre, som Mike Tyson boksede sig til i sin karriere i videoen øverst i artiklen.
Se også: Nyheder om streaming