Microsoft gør Surface Duo til håndholdt Xbox-konsol
Det kan forekomme lidt underligt, at ud af alle producenterne af spilkonsoller, i hvert fald de moderne af slagsen, er Microsoft den eneste, der endnu ikke har lanceret en håndholdt konsol. Sony havde PS Vita og PSP og Nintendo DS-serien og Switch-serien, men Microsoft holdt sig længe uden for dette. Indtil nu, på en måde.
Surface Duo kan fungere som håndholdt Xbox-konsol
I en opdatering til Xbox Cloud Gaming-appen til Android, der kom for nylig, har Microsoft tilføjet fuld understøttelse af deres Surface Duo Android-enhed med dual skærm, så den nye kan fungere som håndholdt Xbox-konsol.
For dem, der ikke ved det, kan vi forklare, at Xbox Cloud Gaming-appen mere eller mindre gør det muligt at streame Xbox-spil på sin mobil.
Ved at udnytte den dobbelte skærm på Surface Duo kan en skærm udnyttes til at vise spillet, mens den anden kan fungere som virtuel spilkontrol. Det er faktisk ret cool, og hvis man har gået og ledt efter en anledning til at købe Surface Duo, så har man en nu.
Se også: Gode telefoner til spil
Kræver bare godt internet
Surface Duo er ikke den mest interessante enhed hardwaremæssigt, udover de dobbelte skærme, men det er det skønne ved cloudgaming.
Det meste af arbejdet foregår udenfor enheden, så det eneste man egentlig har brug for, er en god internetopkobling.
Se også: Nyheder om gaming