“Mit Facebook-liv afspejler virkeligheden bedre end dit”

Mange danskere mener ikke, at deres venners Facebook-billeder afspejler deres faktiske liv - men det gælder ikke deres eget Facebook-liv.

“Mit Facebook-liv afspejler virkeligheden bedre end dit”

Den gamle tale måde, at græsset altid er grønnere hos naboen, holder ikke i den digitale verden. I hvert fald viser ny undersøgelse, som Telenor har fået lavet af Epinion, at mange danskere ikke mener, at deres venners Facebook-billeder giver et korrekt billede af deres liv.

Til gengæld mener de samme danskere så, at de billeder de selv lægger ud på Facebook, afspejler deres eget liv mere korrekt.

Når vennerne lægger billeder ud på Facebook, så er det typisk af noget der er sjovt, rørende eller smukt og det får 52 procent af de adspurgte i undersøgelsen til at mene, at vennernes Facebook-billeder skal tages med et gran salt i forhold til at afspejle virkeligheden korrekt.

Til gengæld mener 53 procent i undersøgelsen, at de billeder, de selv lægger ud på Facebook, giver et godt billede af deres faktiske liv.

Se også: Mobilabonnement med meget data til billige priser

1 procent ved ikke om de deler billeder på sociale medier

55 procent af de adspurgte i undersøgelsen deler billeder på sociale medier, mens 44 procent ikke gør. 1 procent ved således ikke om de gør.

Det står også klart, at Facebook er den totalt dominerende platform, når det handler om at dele billeder. 94 procent af alle dem, der deler billeder, gør det på Facebook. På andenpladsen kommer Instagram med 28 procent og Snapchat med 14 procent på tredjepladsen.

Se også: Bedste mobilabonnement til børn og unge

 

 

1 procent bruger analog kamera med filmrulle

Undersøgelsen viser også, at 86 procent tager billeder med deres mobiltelefon, mens 31 procent bruger et almindeligt digital kamera. Det fremgår ikke, hvor stor en del, der både bruger mobil og digital kamera. 1 procent tager stadig billeder med analog kamera med filmrulle. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor mange af denne 1 procent der deler billeder på Facebook og andre sociale medier.

Læs også: Test af de bedste kameramobiler