Monument Valley 2 kommer snart til Android

Monument Valley 2 har været tilgængeligt på til iPhone siden sommeren, men nu er det lige på trapperne til Android.

Monument Valley er et spil med en meget afslappende og rolig stemning, men hjernen er konstant på arbejde for at finde den rigtige løsning i hver bane. Har man endnu ikke prøvet Monument Valley, så kan det varmt anbefales og nu kommer Monument Valley 2 snar til Android.

Se også: Bedste mobiltelefoner til spil

Monument Valley 2 kommer snart til Android

Fortsættelsen, Monument Valley 2, kommer nemlig til Android d. 6 november. På iPhone kan man købe det lige nu, og det har været tilgængelig i et par måneder. Man kan forudregistrere sig på Google Play Store til at få besked lige så snart Monument Valley 2 rammer butikken.

Se også: Bedste spil til Android

Pris for Monument Valley 2

Spillet koster 45 kroner til iPhone, så man kan nok forvente nogenlunde samme pris til Android. Det er måske ikke alle, der vil betale 45 kroner for et mobilspil, men til gengæld slipper man for reklamer og forstyrrelser om køb i appen.

Du kan i traileren, i toppen af artiklen, se om Monument Valley 2 bliver noget for dig.

Se også: Nyheder om mobilspil