netflix tdc

Netflix og Amazon tvinges til at investere i europæisk videoindhold

EU har en ny aftale på vej, der, når den træder i kraft, forpligter en række online streaming-tjenester til at bidrage økonomisk til europæiske film og TV-programmer. Den nye aftale vil altså ikke kun dække de traditionelle TV-stationer, men også online-platforme, hvor mindst 30 procent af finansieringen bliver sat af til europæisk indhold på video-on-demand tjenester.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

EU vil tvinge Amazon og Netflix til at finansiere europæiske fim og tv-serier

Det betyder, at tjenester som Amazon og Netflix kan blive påkrævet at hjælpe med at finansiere europæisk materiale. Det kan enten være via direkte investeringer eller ved at bidrage til national finansiering. Her er det også værd at nævne, at EU kan kræve bidrag til europæisk materiale fra onlinetjenesterne, selvom de pågældende tjenester ikke har base i EU.

Netop den del af den nye aftale er noget nyt. I de regler, der gælder nu, kan EU-landene kun kræve finansieringshjælp fra onlinetjenesterne, hvis den enkelte tjeneste har base i landet.

En anden del af den nye aftale betyder, at streamingtjenesterne kommer til at skulle pumpe penge i europæisk materiale med et beløb, der er proportionelt med deres omsætning i det land.

Se også: Mobilabonnementer med streaming tjenester

 

Skal også rapportere om vold, had og terrorisme

Men tjenesterne skal ikke kun bidrage med penge til europæisk materiale. De skal også hjælpe med at hindre filmmateriale, der indeholder vold, had og terrorisme. Det skal gøres ved at gøre det lettere for brugerne at rapportere den salgs.

EU har arbejdet på dette den seneste tid for at presse store selskaber som Facebook og Twitter til at sanktionere hadefulde posts eller andre upassende ting på deres sociale platforme. For et år siden stemte EU-medlemmerne for en lovpakke, der skal tvinge sociale netværk til direkte at gå i kødet på fake news, krænkende sprogbrug og lignende, der bliver lagt op på deres platform.

Dermed skal videoer og andre posts af den natur straks fjernes. Dette kom som en reaktion på de mange problemer, der har floreret på de sociale medier den seneste tid.

Se også: Nyheder om streaming