Netflix slår tilbage mod Disney

Disney vil stoppe samarbejdet med Netflix i 2019 - nu slår Netflix tilbage og kaprer vigtige ansatte fra Disney.

Netflix slår tilbage mod Disney

I sidste uge erklærede Disney streaming-krig mod Netflix med annonceringen af to streamingtjenester til henholdsvis film og sport. Samtidig meddelte koncernen, at de fra 2019 ikke længere vil sælge licenser på deres film til konkurrenten – i hvert fald ikke i USA.

Netflix har dog meddelt, at de stadig forhandler om rettigheder til nogle af Disneys mest populære franchises som Star Wars og Marvel-film.

Se også: Mobilabonnementer med Netflix

Netflix kaprer vigtige Disney-ansatte

Nu ser det desuden ud til, at Netflix et stykke tid har arbejdet på et anti-Disney tiltag. Netflix har ifølge Wal Street Journal kapret selveste Shonda Rimes fra Disneys ABC. Hun står bag seersucceser som Grey’s Anatomy og Scandal. Meningen er, at hun skal skabe originale serier for Netflix gennem hendes selskab ShondaLand Company. Hun vil dog også fortsætte arbejdet med de ABC-serier, der stadig kører.

Dette er noget af et slag for Disney, især på et tidspunkt, hvor de arbejder på en egen film- og serie-kanal. Rimes’ populære shows har tjent over 2 milliarder dollars til Disney i form af reklamer, genudsendelser og licenser i løbet af de 15 år, hun har arbejdet for ABC. Det siger noget om hendes betydning for Disney.

Selv har hun udtalt, at hun glæder sig til ikke at være bundet til én koncern. Ved at arbejde for Netflix får hun mere frihed til at lave den slags programmer, hun vil, da der ikke er de stramme regler fra almindeligt TV at tage hensyn til.

Se også: Streaming tjenester til film og video

 

Uvist hvad det koster Netflix

Hvad Netflix har måttet hoste op ved, ved vi ikke, men Disney betalte hende mere end 10 millioner dollars om året, og der var uden royalities for hendes programmer.

Med sig til Netflix tager hun 30 ansatte i ShondaLand. Der er ikke kommet noget ud om nye serier fra Rimes og Netflix, så vi må vente i spænding på at se, hvad deres første samarbejde bliver for noget.

Se også: Nyheder om Netflix