Nintendo begynder nu på mobilspil

Den japanske spilproducent Nintendo begynder nu endelig at starte med at lave spil til mobile enheder.

Nintendo begynder nu på mobilspil

Der er talt meget om det og mange har anset det for at være den eneste måde for Nintendo for at overleve og nu er det så endelig officielt, at Nintendo begynder at lave mobilspil.

Det sker i samarbejde med det japanske spilselskab Dena. Ifølge Nintendo handler det ikke om porteringer af eksisterende spil til mobile platforme, men om nye spil, der udvikles eksklusivt til mobiltelefoner og tablets.

Se guide:Mobiltelefoner der egner sig godt til spil.

Vores gæt: Retrospillene kommer

Vores gæt er dog, at vi kan nå at blinke 3-4 gange inden Nintendo begynder at lancere retrospil, specielt med tanke på, at det lugter at ret stor business uden at de skal bruge alt for meget krudt på det.

Selskabet lancerede også en ny medlemstjeneste, som Nintendo udvikler sammen med Dena. Tjenesten skal erstatte Club Nintendo på eksisterende Nintendo-platforme, men skal også bruges til computere og mobile platforme.

Den nye tjeneste bliver dermed en slags Nintendo konto, hvor man let kan spille det samme spil på forskellige platforme, noget man synes Nintendo burde have fokuseret på for længe siden.

nintendo

Nintendo NX

Samtidig fortalte Nintendo også om NX. Det er kodenavnet for selskabets næste hardware, og beskrives som et system, der skal føje en ekstra dimension til andre konsoller.