Nokia Z Launcher Beta – anderledes hjemskærm

Nokias launcher-app er anderledes, men det gør den ikke nødvendigvis god.

Nokia Z Launcher Beta – anderledes hjemskærm

Nokia Z Launcher: Nokia, altså ikke den mobilafdelingen som Microsoft opkøbte, men de tilbageværende rester af Nokia, skulle have planer om at vende tilbage til mobilverdenen ved at licensere sit navn og Look and Feel til tredjepartsproducenter af Android-enheder.

En af stenene til det fundament er Nokia Z Launcher. En såkaldt hjemmeskærms-app, altså den menubrugerflade man får op, når man starter en Nokia-brandet Android-enhed.

Eller en hvilken som helst anden Android-enhed faktisk, for man kan nu hente og installere Z Launcher Beta fra Google Play til alle Android-mobiler.

Find bedste pris på Nokia mobiler.

Ny måde at få adgang til indhold

Nokia taler om Z Launcher som en helt ny måde at få adgang til indhold på mobilen og vi er ikke direkte uenige. For i stedet for at få en startskærm med de apps, man selv har sorteret i forhold til, hvordan og hvor man typisk bruger dem, så får man med Nokia Z Launcher i stedet en kort liste med de mest brugte apps, som ændres dynamisk alt efter ens brug.

Nokia Z Launcher

 

Det handler i øvrigt ikke kun om apps, men også kontakter, søgninger med mere, der kan dukke op i listen over de sager, man gør mest med sin mobil.
Nokia kører ellers efter den konventionelle form ved at have fire hurtiggenveje i bunden sammen med en tast, der fører til en oversigt over alle ens apps i alfabetisk rækkefølge.

Sådan finder du bedste pris på mobiltelefoner.

Skriv på skærmen

Den måde, som Nokia helst ser, at man bruger Z Launcher på, er ved at skrive på skærmen. Skriver du for eksempel et M på skærmen, får du alle de apps og kontakter frem, der begynder med M, sorteret i en slags mest-populær rækkefølge.

Slår man ikke funktionen fra, så får man også vist de mest populære Google-søgninger, der starter med M. Er det ikke nok kun at skrive M for at begrænse udvalget, så kan man skrive næste bogstav og så videre.

Nokia Z Launcher Nokia Z Launcher

Det minder mig mest af alt om min gamle håndholdte Palm. Og selvom jeg elskede den og havde god skrivehastighed på den, så er jeg kommet videre og jeg synes virkelig ikke, at Z Launcher føles som en hurtig og smidig måde at få de apps frem, jeg leder efter. Til og med et skærmtastatur havde været hurtigere.

Nokia skal have ros for at prøve noget anderledes og eksperimentere, men jeg har svært ved at se, at det her skulle have været fremtiden.

Se også: Sammenlign priser på taletid.