Nu kan du koble Sonos til gratisversionen af Spotify – sådan gør du
Med en software-opdatering til Sonos-appen kan man fremover streame Spotify Free- altså gratisversionen af Spotify med reklamer – på Sonos højtalere.
For at inkludere Spotify Free skal man sådan set bare opdatere sin Sonos-app og tilføje streaming-tjenesten som en service under ‘Musik og indhold’. Spotify Free kan anvendes sammen med mere end 100 andre tjenester til afspilning af musik og andet digitalt content. Opdateringen giver også et nyt design til Spotify i Sonos-appen.
Med opdateringen til Sonos får man adgang til hele Spotifys katalog på shuffle, hvilket gør det lettere at lytte til musik, podcasts og andet. Man får også adgang til 15 personlige on-demand playlister og mulighed for at afspille playlister ud fra titel, genre eller humør via Sonos-højttalere med Google Assistant.