Nu kan man melde sig som betatester af Adobe Photoshop til iPad
Photoshop har længe været at få på mobile enheder i forskellige former, men det har ikke været nær så komplekst eller robust som desktop-varianten. Det kan dog være på vej til at vende, for sidste år annoncerede Adobe, at det snart ville være muligt at få den ”rigtige” Photoshop-oplevelse på en iPad.
Bliv betatester af Photoshop til iPad
Dengang gik Adobe ikke ud med specifikke datoer for en sådan lancering, men nu er vi et skridt nærmere. Det er nemlig fra nu af muligt at skrive sig op som betatester af appen. Det er bare at gå ind og tilmelde sig.
Det er ikke sikkert, at man bliver udvalgt, men det er da et forsøg værd.
Adobe beskriver selv den nye iPad-variant af Photoshop på følgende måde: ”[Et] Rigtigt Photoshop kommer til iPad så du kan skabe noget fantastisk. Alle dine kendte desktopværktøjer og arbejdsgange ligger klar til fingrene, fra retouchering og komposition til spot healing og blend modes. Lag? De er der alle sammen. Opløsning? Ingen forskel. Dine PSDer er helt de samme, hvad enten du arbejder på din desktop eller en bjergtop.”
Se også: Priser på iPad
Pris er stadig uklar
Hvad appen kommer til at koste, ved vi ikke noget om, så vi ved heller ikke, om appen skal købes som en selvstændig app, eller om Adobe lægger den ind som en del af deres Creative Cloud-abonnement.
Se også: Nyheder om Adobe