Ny gratis version af Spotify med on demand playlister

Den gratis reklamefinansierede udgave af Spotify til iOS og Android kommer i ny udgave med on demand playlister baseret på ens smag.

Ny gratis version af Spotify med on demand playlister

Spotify er klar i en ny gratis version, hvor man får bedre lyttemuligheder, selvom man ikke betaler men benytter sig af den gratis, reklamefinansierede version af Spotify –  ny version af Spotify Free-appen er snart klar til iOS og Android.

 

Nye funktioner med gratis Spotify

Opgraderingen medfører en række nye funktioner, som man ellers ikke hidtil har haft adgang til med den gratis version af Spotify. Der vil nemlig være femten nye on demand-playlister, der giver brugerne mulighed for at afspille et hvilket som helst nummer på playlister særligt kurateret af Spotify – uden at skulle hoppe en sang over eller vente på, at shuffle-funktionen spiller ens favorit hit.

On demand-playlisterne er personlige og baseret på ens individuelle musiksmag og kan for eksempel være baseret på playlister Viva Latino, Ultimate Indie eller Alternative R&B eller de mere personlige af slagsen som Discover Weekly, Release Radar, and Daily Mix.

“Vores brugere fortæller os, at dét at gå på opdagelse i ny musik i høj grad er en personlige oplevelse. Og nu vil vi altså også give vores brugere, der anvender den reklamefinansierede del af Spotify, mulighed for også at få adgang til skræddersyet,” siger Babar Zafar, VP of Product Development i Spotify.

Se også: Bedste streaming tjenester til musik

 

Begyndelsen på en ny udvikling i Spotify

Babar Zafar kalder det begyndelsen på en ny udvikling i Spotify. “Det handler ikke kun om at tilbyde brugerne en unik og personlig oplevelse, men også om at give musikfans mere kontrol over deres lytteroplevelser, så de let kan finde og streame deres favoritnumre til hver en tid og alle vegne.”

Når nye brugere opretter sig på den gratis, reklamefinansierede del af Spotify, vil de blive spurgt om, hvilke artister de bedst kan lide. Herefter anbefaler Spotify playlister, der matcher den pågældende brugers musiksmag. Alle playlister kan ses på startsiden i appen.

Det er også muligt at bruge funktionen LIKE (eller HIDE), mens man lytter til et nummer og derigennem fortælle Spotify, hvad deres favorit er. Anbefalinger vil forbedres, desto mere en bruger lytter til Spotify giver udtryk for sine musikpræferencer.

Se også: Priser på gode bluetooth højtalere

 

Reducerer dataforbruget

En anden funktion er også kommet til, nemlig en der reducerer dataforbruget på den streamede musik. Tjenesten hedder Data Saver.

Spotify forklarer, at man ikke har mulighed for at lytte til musik, når de vil, og hvor de vil på grund af mangel på mobildata, men Data Saver anvender mindre mobildata uden at gå på kompromis med lytteroplevelsen.

Den nye, gratis version af Spotify bliver rullet ud i løbet af de kommende uger og vil være tilgængelig til både iOS og Android.

Se også: Nyheder om Spotify