Nye anklager om svindel i Apples App Store
Apples planer for iPhone 14 ligner noget af det mest interessante i mange år, men der er stadig store problemer med selskabets software, integritet og sikkerhed. Nye afsløringer giver endnu en lussing til alle tre områder.
Snyde-apps giver Apple stor indtægter
I sin seneste store afsløring af App Store fleeceware, der er skjulte, høje abonnementsgebyrer gemt i børnespil har Apple-udvikler Kosta Eleftheriou sat spotlys på, at App Store på nuværende tidspunkt har en hel række at illegale streamingtjenester for film og har tjent penge på dem.
Udvikleren fremhæver en række godkendte apps, der alle har en facade af at være uskyldige tjenester – fra klassiske filmtrailers til billedfiltre – der opfordrer brugere til at udfylde koder og dele dem for at låse op for appens egentlige formål. Derudover har appene premium-abonnementer, der alle købes via Apple Pay, som Apple får mellem 15-30 procent af.
Eleftheriou påpeger, at appene har ligget i butikken i månedsvis, selvom de har anmeldelser, hvor man kan læse om deres virkelige formål, og hvor der på frækkeste vis reklameres med deres ulovligheder.
Influencere på sociale medier med følgere i massevis har også promoveret disse apps. Eleftheriou skriver, at mens Apple fejler at håndhæve sig over disse apps, så har genererer de over seks millioner dollars om året.
Se også: Test af iPhone
Apple i interne dokumenter: Sikkerheden er dårlig
Sikkerheden i app store er dog det mest bekymrende. I juridiske dokumenter fra den igangværende retssag mellem Epic Games og Apple, sammenligner Eric Friedman, chef for Apples Fraud Engineering Algorithms and RISK-afdeling app stores sikkerhed med at tage en plastikspisekniv med til en revolerkamp.
Han benytter også en anden mere farverig sammenligning om sikkerheden: Han vurderer app stores gennemgangsproces af apps “mere som en køn dame der hilser på dig ved lufthavnen på Hawaii end som en narkosniffende hund”. Med andre ord kan fup-apps bare vade forbi sikkerhedstjekket i app store uden at bekymre sig om noget.
Se også: Billigste iPhone 13
App-udvikler har selv sagsøgt Apple
Eleftheriou er ikke det, man kan kalde neutral overfor Apple. Han har sagsøgt Apple med påstanden om, at de har kopieret hans populære app til Apple Watch FlickType.
Men hans afsløringer får iPhone- og iPad-brugerne til at spidse ører, ikke mindst med tanke på Apples selvudråbte status som førende, når det kommer til brugersikkerhed, trods påstande om, at iOS snyder og tjener millioner på det.
Se også: Nyheder om app store og Apple