Nyt fra Netflix: Smart Downloads
Netflix har netop annonceret en ny funktion ved navn Smart Downloads, der skal gøre det enklere at downloade de programmer, man vil kigge på offline.
Netflix med Smart Downloads
Smart Downloads fungerer sådan, at Netflix automatisk sletter en downloadet episode af en serie, du har set færdig, og derefter automatisk downloader næste episode. Funktionen downloader dog kun, når du er forbundet til et WiFi-net, så der bliver ikke brugt af din mobildata.
Vil man ikke benytte funktionen, kan man slå den fra, og det gælder både på iOS og Android-enheder. Er funktionen slået fra, slettes de sete episoder heller ikke.
Se også: Mobilpakker med gratis streaming
Aktivér Smart Downloads
Smart Downloads kan administreres ved at gå ind i Downloads og vælge Mine downloads. Her kan du vælge Smart Donwloads og slå funktionen til eller fra.
Funktionen er med til at manifestere Netlifx som den streaming-tjeneste, der prøver at gøre det så let som mulig at være seer. Det er ikke alle konkurrerende tjenester, der tilbyder samme mulighed for overhovedet at downloade indhold til offline brug og denne måde at administrere downloads på med Smart Downloads er der ingen andre, der tilbyder.
Se også: Nyheder om Netlifx