Ondskabens skov, nabovenskab, glubske zombier – vi tester 10 spil
Six-Guns
Six-Guns er rigtig godt af et gratis spil at være, endda super godt, hvis du godt kan lide wild west-spil. Og hvem kan ikke det? Du befinder dig i en åben verden, hvor du skal klare forskellige opgaver.
Når du skal rundt forskellige steder, kan du enten ride og på den måde samtidig opleve det prægtige landskab eller helt enkelt klikke dig direkte derhen via et kort. I løbet af spillet vil du møde forskellige fjender, som du skal skyde, men også andre typer opgaver som for eksempel at skyde til måls og være med i hestevæddeløb.
Det er ret svært at slås, eftersom du ikke kan både slås, navigere kameraet og bevæge dig samtidig. Kontrollerne er ikke gennemtænkte nok, eftersom der skal fire hænder til, hvis det skal fungere fejlfrit, når du sigter, skyder og samtidig bevæger dig. Men der er en slags autosigte, der gør, at du ikke behøver at sigte perfekt for at ramme, og det gør det lettere.
Efterhånden som du kommer videre i spillet, låser du op for nye våben, heste og forskelligt tøj. Du tjener også penge, som du kan bruge til for eksempel at købe mere liv med under et slagsmål, der ikke går til din fordel.
Jo længere du kommer i spillet, desto sværere bliver det, og det er ikke noget skidt i sig selv, men du vil nok komme til at bruge så meget liv, at du er nødt til at købe mere for dine rigtige penge, hvis du vil videre.
Du kan vælge at dø i stedet, men så har du ikke mere liv, når du lever op igen, men må vente på, at det bliver fyldt op. Det kan være lidt irriterende, når du har spillet et stykke tid.
Grafikken er godkendt men ikke i topklasse, men det er som sagt et gratis spil, og af et sådant at være er det rigtig godt. Lydeffekterne og western-musikken synes jeg også godt om, og det løfter spiloplevelsen.
Pris: Gratis
Karakter: 8/10