Optag Skype-opkald med Mac og iOS

Nu er det blevet muligt at optage Skype-samtaler på Mac og iOS - Microsoft har nemlig introduceret optage-funktion til chat-tjenesten.

Optag Skype-opkald med Mac og iOS

Microsoft har nu introduceret mulighed for at optage opkald i den nyeste version af Skype-appen til Mac og iOS. Funktionen er sky-baseret og naturligvis bliver alle deltagere i samtalen informeret om, at den bliver optaget.

Optag Skype-samtaler på iOS og Mac

Optager man en videosamtale, er det alle de videoer og skærme, der bliver delt i samtalen, der bliver optaget. Det hele kan gemmes og deles i 30 dage. Det er dog ikke muligt kun at optage lyden fra en videosamtale.

Man kommer til funktionen ved at klikke på +-ikonet i bunden af skærmen og vælge ”Start optagelse”. Når optagelsen er startet, får alle deltagere et mobilbanner, der viser, at optagelsen er i gang. Funktionen er allerede ude i den nyeste version af appen, der kan downloades på Skypes hjemmeside, hvis man har en Mac-computer, eller i App Store, hvis man har en iOS-enhed.

Se også: Nyheder om Skype