Pokémon Go spilles og bruges langt mindre efter et par forrygende måneder
Pokemon Go var om noget sommerens helt store dille med millioner af daglige brugere verden over. Spillet blev udgivet i starten af juli, hvor mange havde sommerferie og det ser ud til, at folk nu er vendt tilbage på arbejde og ikke har helt så meget tid til at spille som de første par måneder.
Se også: De bedste mobiltelefoner til spil
Stort fald i brugere af Pokemon Go
Antallet af brugere er nemlig faldet massivt og det spilles i dag af 35 procent færre folk sammenlignet med, da spillet toppede. Antallet af downolads er også faldet voldsomt og ligger nu 70 procent lavere sammenlignet med, da spillet var mest efterspurgt.
Det skriver Bloomberg.
Da Pokemon Go var mest populært blev det spillet af 45 millioner personer om dagen på globalt plan – og i dag er tallet på 30 millioner. Det har fået flere medier til at spekulere i, at folk har mistet interessen for Pokemon Go, men et kvalificeret gæt kan være, at folk bare er vendt tilbage til arbejde og skole og derfor ikke har nær så meget tid til at spille spillet som de havde i løbet af sommerferien.
Se også: Hvordan spiller man Pokemon Go?
Stor interesse i Danmark
I Danmark var spillet også populært med over 500.000 spillere i første uge i august, oplyste TDC forleden, men der er ingen tal på, hvorvidt interessen er faldet for spillet. Men mon ikke det også er naturligt ramt af overstået sommerferie…?