Pokémon GO er på alles læber
I USA alene havde 5,16 % af alle android brugere downloadet spillet (målt d. 8. juli). Det lyder måske ikke af så meget, men den overgik faktisk dating appen Tinder i downloads dagen før – og det kun toppen af isbjerget.
Engagementet i appen er også et sted, hvor de oplever stor succes. 60 % af dem, der har downloadet spillet, bruger det hver eneste dag, hvilket betyder, at godt 3% af den amerikanske befolkning, der ejer en Android-telefon, spiller Pokémon GO.
I forhold til daglige aktive brugere er den på niveau med Twitter.
Til og med d. 8. juli blev den brugt i gennemsnitlig 43 minutter og 23 sekunder om dagen – meget imponerende tid per bruger.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer
Pokémon GO ikke i Danmark endnu
Vi kan officielt endnu ikke få Pokémon GO i Danmark, men det kan godt vise sig at være en god ting. Fordi der netop er så mange, der bruger den, er det noget, der koster kræfter i form af servere osv. Når vi engang får det til Danmark, kan vi forhåbentlig nyde en app, hvor alle software og server-problemer er løst.
Hvis du vil have fat i spillet, uden om Google Playstore, så kan det sikkert lade sig gøre at finde en apk-fil på internettet.
Spilverdenen har længe sukket efter et nyt rigtig blockbusterspil som Candy Crush og Angry Birds, når vi tæller brugere og downloads, måske vi har et her med Pokémon GO.