Her kan du streame musik af Prince
Nyheden om, at Prince er død, 57 år gammel, kom som et lyn fra en klar himmel for de fleste og det har sendt chokbølger verden over.
Prince var en af de få musikere, som ikke solgte ud, men styrede sin musikkarriere 100 procent og han stod for en helt unik lyd. Han blev i øvrigt kaldt for His Royal Badness.
Han var også af de efterhånden meget få kunstnere, der ikke har musik på de mange forskellige streaming-tjenester, der findes til mobiltelefoner og computere. Sidste år fjernede han nemlig al sin musik fra tjenester som for eksempel Spotify og også Apple Music skulle heller ikke have adgang til Princes musik.
Tidal skulle være den eneste musikstreaming-tjeneste med al musik af Prince, mens Google Play og TDC Play / Telmore Play / Yousee Play også har meget indhold med Prince.
Se også: Test af Tidal