Gør gamere sure: Red Dead Redemption II åbner for køb i spillet

Rockstar har åbnet op for køb inde i spillet Red Dead Redemption II, så man kan købe våben for rigtige penge. Det gør mange gamere sure.

Gør gamere sure: Red Dead Redemption II åbner for køb i spillet

Først skulle gamere betale 449 kroner for Red Dead Redemption II, som de så troede de kunne spille ærligt og redeligt mod andre og modtagelsen af spillet var meget positiv. Så indførte Rockstar, spilproducenten bag spillet, køb inde i spillet.

Så blev gamerne sure. Rød glødende sur.

 

Red Dead Redemption II får kritik af køb inde i spillet

Reddit flyder over med negative kommentarer rettet mod Rockstar, efter de åbnede for muligheden for køb inde i spillet. Spillet har været på gaden i nogle uger nu til stor ros fra anmeldere og almindelige gamere, men det nye tiltag ødelægger spillet, lyder det.

Grådig bullshit er en af måderne, Rockstars tiltag bliver beskrevet på og generelt føler mange gamere sig taget godt og grundig ved næsen. I stedet for at kæmpe sig til succes i spillet, kan man nu blot købe alt det fede og nødvendige udstyr og dermed mister spillet en væsentlig del af tiltrækningskraften.

I Red Dead Redemption II kan man for eksempel købe guldbarrer for rigtige penge og disse guldbarer kan så bruges til at købe ting for i spillet, blandt andet våben.

Se også: Bedste mobiltelefoner til spil

 

Omsætning på næsten 10 milliarder

Red Dead Redemption II omsatte for 5 milliarder kroner de første tre dage, hvor det blev solgt i 10 millioner eksemplarer. Det vurderes, at spillet kan runde 20 millioner solgte eksemplarer inden udgangen af 2018 og vil dermed omsætte for knap 10 milliarder kroner på under tre måneder på rent salg af selve spillet.

Muligheden for køb inde i spillet vil formentlig booste omsætningen endnu mere. Spørgsmålet er så, hvor mange der gider at spille spillet fremover.

Se også: Nyheder om Red Dead Redemption II