Så skal der spilles: 7 fede spil testet

Ingen indledning - nu skal der nemlig spilles!

Så skal der spilles: 7 fede spil testet

_ Backstab_

Backstab

Det begynder lovende med en flot filmisk intro, der sætter præmisserne for optakten. Du er kaptajnen Henry Blake, en mand forrådt af sin barndomsven med det knap så originale navn Kane.

På vej mod hævnen støder du på en smuk fransk kvinde, der ikke er så pylret med sværdet, hjælper folk for guld og tjenester, rider på en række heste, der alle lader til at lide af alkoholproblemer, og dræber en lang række engelske og spanske soldater samt udefinerede fjolser, der er i vejen.

Man kan også indsamle ting, som man for det meste ikke har brug for, klatre på klipper, huse og stilladser og affyre kanoner.

At sige, at Backstab er ambitiøst, er en underdrivelse. Ligesom med Assassin Creed-spillene (som det for øvrigt er meget inspireret af) får man fornemmelsen af en stor åben verden, der er til for at blive udforsket.

backstab

Spillets hovedpersoner fremstår rimeligt individuelle, selvom de er ret todimensionelle, og skuespillerne, der står for stemmerne, hører ikke til de bedste.

Omgivelsernes grafiske detaljerigdom er imponerende og gør det lettere at være overbærende over for bygninger, der ”popper frem” i horisonten. Sværere er det at være overbærende over for animationerne, der hakker, og alle de fejl, der omfatter karakterer, der hænger i luften, personer, der rammer væggene, civile, der under kamp tramper lige ind i ens klinge, og sværd, der ikke rammer, som de skal.

Selve striderne flyder fint, men eftersom man næppe behøver at blokere, og det er desuden en dårligt implementeret funktion, handler det mest om frenetisk at trykke på sværdknappen, indtil alle omkring en er døde.

Men trods alle problemerne og det faktum, at spillet ofte virker ensformigt, er det alligevel et skridt i den rigtige retning, når det kommer til, hvad man kan gøre spilmæssigt med en Android-telefon. Det er bare synd, at det ikke er finjusteret mere.

Navn: Backstab

Findes til: Android og iPhone/iPad
Pris: 42 kroner / 42 kroner
Karakter: 7/10

Opdatering:

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. Redaktionen kørte videre med bolden. 8/2/2012 havde redaktionen fokus på en ny vinkling på emnet 10 hotte favorit-apps til pisten og skiferien – Historien kan du læse her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..