Sæt printeren i gang med din telefon
Efterhånden har vi vænnet os til, at vi kan tilgå alt – 24/7. Hvor som helst. Det er en fordelene ved, at alt efterhånden ligger online. Alle vores dokumenter ligger i Dropbox, Google Drive eller noget lignende. Skal dokumentet deles, gøres det med et par klik på sin iPhone eller iPad. Nemt og enkelt.
Det skal være på papir
Selv om vi i høj grad har vænnet os til, at vi bare kan dele dokumentet, er der situationer, der kræver godt, gammeldags papir og nogle blækpatroner til at gøre de digitale filer på ens smartphone eller tablet til ægte print.
Heldigvis har driftige folk løst dette problem. Printhand har udviklet en app, hvor du kan printe indhold fra din telefon eller tablet, som var det en computer.
Det papirløse samfund?
I mange år er der tit og ofte blevet talt om, at det papirløse samfund er lige om hjørnet. Der er ingen tvivl om, at de elektroniske muligheder har reduceret papirforbruget. Men vi skal nok ikke holde vejret, mens vi venter på, at alt bliver digitalt og papir er noget vi bruger andetsteds.
Derfor vil der fortsat være brug for at kunne købe printere, printerpapir, blækpatroner og hvad dertil hører. I Danmark skal alle – som udgangspunkt – modtage offentlige skrivelser via NemID, hvorved der spares en masse print. Der er dog åbnet for, at man kan blive fritaget for at digital post. I dag er cirka 500.000 danskere, som er fritaget for digital post og derfor modtager de traditionelle breve via PostDanmark.
Nogle ting er bare bedre på print
Det er dejligt at have det hele online, lige ved hånden. Der er bare nogle ting, der gør sig bedre på print. Mange foretrækker at printe ting, som de skal læse korrektur på: Papiret i den ene hånd og den røde pen i den anden.
Selv her i det 21. århundrede er det den foretrukne måde at gøre det på. Stavekontrollen fanger langt fra alt. Derfor er der, trods alt, ting og opgaver, hvor papir og blæk kommer til sin ret.