Samsung sælger flest produkter til TV-streaming
På globalt plan er antallet af enheder til TV- og videostreaming nu oppe over 1,1 milliarder, det ifølge den seneste analyse fra Strategy Analytics TV Streaming Platforms-tjeneste.
Samsung har flest produkter til streaming og video
Her følger man kvartal for kvartal udbredelsen af TV- og videostreamingenheder i 27 store lande, og resultaterne viser, at Samsung sælger bedst. De står for 14 procent af enhederne, der er i brug. Nummer to på listen er Sony med 12 procent, derefter LG med 8 procent, TCL med 5 procent og Amazon med 5 procent.
Blandt platforme er det Tizen, der dominerer inden for TV-streaming og findes i 11 procent af enhederne. Herefter ligger WebOS med 7 procent, PlayStation med 7 procent, Rokus OS med 5 procent, Fire OS med 5 procent, Android TV med 4 procent og Xbox med 4 procent.
Når det kommer til platforme, er markedet stadig ret fragmenteret, da mange ældre og ofte egne systemer stadig er i brug.
Se også:
Streaming er komplekst marked
Strategy Analytics’ David Watkins siger: ”Over-the-top TV- og video-streaming til TVet er et komplekst og voksende landskab sammenlignet med mobile enheder, hvor kun to platforme dominerer. Hardware-ejere og udviklere skal nøje overveje, hvordan de bruger sine ressourcer og strategi mod bestemte mærker og platforme, idet geografiske udviklingsmønstre varierer enormt”.
VP for Media and Intelligent Home, David Mercer forklarer, at traditionelle TV og video-platforme fortsætter med at dale, mens TV-streaming er fremtiden for TV og video. “Hen over det kommende årti eller deromkring forventer vi, at internetstreaming kommer til at dominere forbruget at TV- og video-materiale i store dele af verden. Disse resultater viser de tidlige stadier i udviklingen af platformene, der kommer til at dominere dette økosystem mange år frem”.
Se også: