Samsung stopper egen musiktjeneste – ingen ville betale
Samsung Milk Music får måske ikke en klokke til at ringe hos dig – det er rimelig nok, da denne musiktjeneste aldrig har været tilgængelig i Danmark. Det betyder dog ikke, at Samsungs ambitioner for streaming-tjenesten ikke var store ved lanceringen.
Se også: Bedste mobilabonnement med musik
Ingen ville betale for Milk Music
Tanken var, at den særligt skulle være en konkurrent til amerikanske Pandora, men det blev den aldrig. Samsung Milk Music blev lanceret i 2014 som en freemium tjeneste, hvor man kunne tilkøbe ydelser og fordele og det var især på det amerikanske marked, Samsung havde store forventninger, men som vi har set med andre af denne type forsøg fra mobilproducenter fejle, så skete det samme for Samsung.
De brugere der var på tjenesten, var egentlig glade nok for den gratis version, lyder det fra kilder tæt på Samsung, men ingen gad at betale ekstra for premium-modellen. Samsung skulle have investeret betydelige summer i Milk Music, men afkastet var altså ikke godt nok. For cirka et år siden stoppede tjenesten i USA og nu trækker de så helt stikket.
Se også: Guide til musikstreaming
Lukker for brugernes skyld
Samsung siger i en meddelelse om lukningen af Milk Music, at de gør det for brugerens skyld og at de vil fokusere på samarbejde med andre inden for området om at levere bedre løsninger.
Samsung Music Milk har kun været tilgængelig i Sydkorea, Kina, Australien, New Zealand, Malaysia og USA.
Se også: Nyheder om musikstreaming