Solo mode i Apex Legends – i en begrænset periode

Apex Legends solo mode er nu muligt at spille frem til og med den 27. august. Også nye skins og præmier er en del af solo mode i Apex Legends.

EA har netop frigivet det længeventede solo-mode til Apex Legends, som en del af ’the Iron Crown Collection Event’. Det betyder, at spillere derfor i et begrænset tidsrum (13.-27. august) kan gå solo i kamp mod deres værste fjender – og se, hvem der står tilbage med kronen, når 60 spillere bliver til 1 uden holdkamp.

Se også: Bedste mobiltelefoner til gaming

 

Solo mode i Apex Legends

Solo game mode i Apex Legends skulle være en meget efterspurgt mulighed og den er altså nu en realitet, hvor spillere fra og med nu og til og med den 27. august kan komme ind i spillet helt alene og møde 59 andre enlige fjender. Til sidst vil en blive kåret som sejrsherren.

Derudover vil Iron Crown Collection Event også introducere nye skins, nye typer penge og meget andet, som man kan unlocke.  I perioden 16-18. august vil gamere også score dobbelt XP ved at ende i top 5, der kan bruges til både Account Level and Battle Pass-udvikling.

En anden detalje, der også vil være interessant for gamerne er, at dem, der får fingre i alle 24 Iron Crown eksklusive dele får mulighed for at købe Bloodhound’s Battle Axe.

Se også: Nyheder om gaming