Sony lover fordobling af spil til mobilen inden 2025
Sony, der blandt andet er selskabet bag PlayStation, har offentliggjort sine planer for lancering af spil den kommende tid. Ved en årlig dag for investorerne meddelte selskabet, at halvdelen af deres titler i 2025 skal være til PC eller mobil, hvilket betyder en mindskning i andelen af PS-titler.
Som det er i dag, er 10 procent af Sonys titler tilgængelige på mobilen, men om tre år skal den procentsats være 20 procent.
Sony-spil skal være over alt
Præsident for Sony Interactive Entertainment, Jim Ryan, sagde, at en udvidelse af Sonys tilstedeværelse på PC- og mobil-markederne samt inden for livetjenester skal give give “muligheden for at bevæge sig fra en situation, hvor man er til stede i et meget snævert segment” af spilscenen frem til en situation, hvor Sony er “stort set overalt”.
Han sagde ikke noget specifikt om PlayStation 4, men ifølge officielle slides skal lanceringer til PS4 udfases frem til 2025. Det kommer ikke som nogen overraskelse, da PlayStation 5 har været på markedet en tid.
Sony gjorde noget lignende med PlayStation 3, der stille og roligt blev kørt ud på et sidespor to år efter lanceringen af PS4.
Se også: De bedste telefoner til gaming
Tidligere chef or Apple Arcade skal sikre succes for Sony
Udvidelsen på mobilfronten skal ske via en ny afdeling inden for Sony IE, hvor den tidligere chef for indhold på Apple Arcade, Nicola Sebastiani er ny chef.
Den skal være en del af en fremtid, hvor en betydelig del af Sonys community skal strække sig videre end en spiloplevelse, hvor konsollen er i centrum.
Se også: Nyheder om gaming