Sony vil have PlayStation-spil i mobilen
Sonys spil er næsten alle eksklusive for PlayStation-platformen. Sony har tidligere været inde på markedet for mobilspil og har tilmed lanceret enheder som Xperia Play, men det er aldrig blevet nogen større succes. Måske var timingen ikke den rette, eller måske var spillene ikke det, kunderne ville have. Men nu vil Sony prøve igen.
Store PS-spil kommer til telefoner
Under en investor relation session afslørede CEO for Sony Interactive Entertainment, Jim Ryan, at selskabet har planer om at lancere nogle af deres store PlayStation franchises på mobilen.
Han fortalte, hvordan Sony har haft en hel del succes med at overføre titler til PC og nu skal mobilen være næste skridt i udviklingen:
“PlayStation har et stort katalog af af spil, der kan laves til mobilspil og komplementere vores AAA-spil eller live services spil. Vi vil udforske mobilmarkedet med nogle fantastiske PlayStation spil, så hold jer klar”, lød det fra Jim Ryan.
Blandt Sonys franchises finder vi God of War, Gran Turismo, Killzone, The Last of Us med flere. Her er nogle af de PS spil der skal komme til telefoner.
Se også: Bedste telefoner til spil
Konsolspil kan blive til fremragende mobilspil
Det er lidt uklart, hvordan en del af disse spil skal kunne spilles på mobilen, men Nintendo har overført visse af deres franchises til mobilen og gjort dem mere mobilvenlige. Visse af dem er blevet ganske udmærkede, så Sony kan sikkert klare samme opgave, måske endda bedre.
Vi har også set, hvordan Call of Duty, Grand Theft Auto (GTA) og Max Payne er blevet til et fremragende spil på mobilen.
Se også: Priser på gamer headset
Gigantisk marked – større end PC og konsol til sammen
Faktisk er gaming på mobilen blevet så stort, at det slår omsætningen fra PC og dedikerede spillekonsoller til sammen. Omsætningen for mobile gaming endte i 2020 på intet mindre end 85 milliarder dollars, ifølge en rapport fra Pelham Smithers.
Dermed nuppede mobil gaming 51 procent af det samlede gaming-marked i 2020. Alt tyder på, at tendensen fortsætter i 2021, selvom der naturligvis er kommet nye gaming-konsoller fra Sony og Microsoft.
Se også: Nyheder om gaming