Spiltest af Tiny Death Star: Dødsstjernens kedeligste job fænger
Tiny Death Star er et spil af Sim-karakter, der egentlig er en ny version af spillet Tiny Tower, med Star Wars-tema. Rumimperiet har bestemt sig for, at dødsstjenen skal være selvforsynende, og derfor bygger man lejlighedsetager og forretningsetager ind i dødsstjernen.
Dem, der flytter ind i lejlighederne, får jobs i butikkerne, og så er man i gang.
Spillet har en del interessante indslag, som at planlægge hvilke etager der skal bruges, men den største del af spillet består i de obligatoriske arbejdsopgaver, hvilke af en eller anden årsag er de mest hjernedøde, dødsstjernen kan præstere: bestille nye varer, når butikkerne løber tør, og betjene elevatoren.
Det er ikke for ingenting, at man bliver misundelig på de små figurer i spillet, der i det mindste får lov til at være barista eller arbejde i en dyrehandel.
Men de interessante dele er mærkeligt afhængighedsfremkaldende, så jeg fortsætter stædigt med at fylde lagrene med blå mælk, mens jeg venter på penge til næste boligetage. Frustrerende, men jeg har ikke tænkt mig at betale.
Navn: Tiny Death Star
Udvikler: Lucasarts
Version 1.2.2
Pris: Gratis (køb indeni appen)
Karakter: 5/10
Fås til Android, iOS og Windows Phone