Spiludvikler hos Rockstar: Derfor er GTA 6 endnu ikke klar
Rockstar Games har endnu ikke afsløret eller endda bekræftet GTA 6. Hvis man sidder og håber på en ny version af GTA inden for den nærmeste fremtid, bliver man nok skuffet. Et plaster på såret kan være en forklaring på, hvorfor spillet endnu ikke er kommet, og her kan tidligere producer hos Rockstar Games, Darion Lowenstein hjælpe os.
Flere grunde til at GTA 6 ikke er klar til PS5-lancering
Han kan nemlig fortælle mere om, hvorfor udviklerne bag GTA endnu ikke er klar til at afsløret næste generation af det populære spil. Ikke helt uventet præsenterer Lowenstein op til flere årsager til, at det bliver GTA 5, vi får på PS5 og Xbox Series X til efteråret og ikke GTA 6.
”Fordi jeg plejede at producere spil for Rockstar, spørger tonsvis af mennesker mig hvorfor vi ved PlayStation 5-evnetet fik en annoncering af et opdateret GTA 5 og ikke GTA 6”, har Lowenstein sagt via TikTok.
”Ærlig talt, fra et udviklingsstandpunkt er der et par gode grunde. Jeg har lavet mange spil til nye konsoller, det er virkelig svært. Teknikken ændrer sig konstant, og det er virkelig svært at lave et AAA-spil til lancering.”
Se også: De bedste spil til Playstation
GTA 5 er det sikre valg for Rockstar
Ifølge Lowenstein er GTA 5 derfor et enklere og mere sikkert valg for Rockstar. Han forklarer her, at det er meget billigere og meget lettere at opdatere et spil, man allerede har. Også selvom man må justere opdateringerne hele tiden.
Hans bud er derfor, at GTA 6 simpelthen ikke er klar endnu. Samtidig vil GTA 5 give Rockstar en fin indtjening og samtidig også en god spiloplevelse til alle dem, der allerede kender og elsker spillet.
Se også: Sådan er PS5
De første spil glemmes hurtigt
Lowenstein kan selvfølgelig umuligt have nogen insiderviden om hvilket udviklingsstadie GTA 6 er i lige nu. Men det, han siger, lyder rimeligt.
Som oftest bliver spil, der kommer ved konsollanceringer, hurtigt glemt igen og huskes sjældent for ret meget positivt. De udnytter som oftest ikke konsollens kapacitet, og desuden er det stort set umuligt at lave et AAA-spil, der skal være i top ved en konsollancering.
GTA 6 er som nævnt endnu ikke annonceret, men Rockstar Games er i gang med udviklingen af det, formentlig både til PS5 og Xbox Series X. Så det kommer, vi ved bare ikke hvornår.
Se også: Nyheder om gaming