Spotify efter børsnotering: Værdi på 159,2 milliarder kroner

Spotify kom godt fra start på selskabets børsnoterede rejse - selskabet værdisættes til 159,2 milliarder kroner.

Spotify efter børsnotering: Værdi på 159,2 milliarder kroner

I løbet af den første dag på New York Stock Exchange, kan Spotify se sig selv blive værdisat til 26,5 milliarder dollars, eller 159,2 milliarder danske kroner. I 2015 havde Spotify en værdi på knap 67 milliarder kroner.

Spotify: Børsnotering ændrer ikke på hvem vi er

Spotifys direktør slog inden børsnoteringen fast, at det ikke handlede om at rejse mere kapital og at aktionærerne og ansatte gennem de sidste mange år har haft mulighed for at købe og sælge Spotify-aktier.

“Børsnoteringen ændrer ikke på, hvem vi er, hvad vi er og hvordan vi arbejder”.

Se også: Priser på mobilabonnementer med musik

Intet overskud – men flest betalende abonnenter

Spotify har stadig til gode at fremvise et år med overskud, men kan fremvise god vækst på betalende abonnenter. 71 millioner mennesker betaler i dag for at bruge Spotify – til sammenligning har Apple 46 millioner betalende abonnenter.

Det forventes, at Apple Music kan blive større end Spotify i USA allerede til sommer og både Google og Amazon tilbyder også musikstreaming, så konkurrencen er hård. Med den høje værdisætning af Spotify er der dog stor tiltro til, at Spotify har det, der skal til for at forblive en af de helt store tjenester til musikstreaming.

Der går samtidig rygter om, at Spotify kommer med hardware i fremtiden, for eksempel en trådløs bluetooth højtaler.

Se også: Nyheder om Spotify