Spotify Greenroom skal konkurrere med Clubhouse og Twitter Spaces
En nyhed fra Spotify er Greenroom, der skal tage konkurrencen op med den voldsomt populære kategori af livestreaming talechat-apps som Clubhouse og Twitter Spaces.
Spotify Greenroom: Samtalerum til musik og kultur
Greenroom er brandet under Spotify, men er en selvstændig app. Den fungerer på samme måde som Twitter Spaces og Clubhouse, hvor en bruger skaber et rum, hvor man taler til en række lyttere, der tilslutter sig for at kunne lytte med.
Skaberen af rummet kan kontrollere, om alle andre skal kunne tale med, eller om det kun skal være udvalgte.
Spotify ser selv Greenroom som en mulighed for folk at kunne gå med i en samtale. Diskussionsemnerne er blandt andet musik, sport og kultur, men som skaber kan man egentlig helt selv vælge emne.
I modsætning til Twitter og Clubhouse har Spotify den fordel, at de allerede har et stort bibliotek af musik og podcasts, der kan integreres med Greenroom. Det kan dog vise sig at være et sandt mareridt at begynde på den slags set ud fra et copyright-perspektiv. Det må man formode, at Spotify har styr på.
Se også: De bedste telefoner til samtaler
Til både iOS og Android
På nuværende tidspunkt findes Greenroom kun på engelsk, men skal fungere i alle de lande, hvor man kan have Spotify. Både iOS- og Android-brugere kan downloade Greenroom-appen og logge ind med sin Spotify-konto.
For at have sikkerheden på den sikre side, er der en række vilkår og betingelser, man skal godkende. Disse vilkår og betingelser er separate fra Spotifys.
Se også: Nyheder om apps