Spotify HiFi – bedre lyd til musikstreaming
Spotify er verdens største streamingtjeneste til musik, men de har været længere tid om at introducere HiFi-lyd end for eksempel Tidal, der er langt mindre tjeneste målt på antal abonnenter. Men nu sker det endelig, afslørede Spotify i går med Spotify HiFi på deres Stream On-event.
Spotify HiFi – lossless lyd til musistreaming
Med Spotify HiFi får man lossless streaming, altså streaming af lyd uden tab af kvalitet i lyden.
Selskabet må ty til et forældet fænomen i musikbranchen for at forklare, hvad lossless betyder. Det vil betyde lyd i CD-kvalitet. Det betyder videre mere dybde og bedre detaljer i lyden. Den nye forbedrede lyd bliver tilgængelig på udvalgte markeder senere i år.
Se også: Find mobilabonnementer med musik
Vil koste ekstra – pris ikke oplyst endnu
Om Danmark er med på disse markeder, er ikke oplyst, men formentlig er der betalingsvillighed i Danmark til netop den slags funktioner. Det koster formentlig ekstra at få Spotify med lossless lydkvalitet. Tidal tager således 199 kroner om måneden for streaming i HiFi-kvalitet, mens Amazon, der også tilbyder lossless lydkvalitet, tager 149 kroner om måneden.
Spotify har ikke oplyst, hvor meget de vil tage for et sådan abonnement om måneden, men formentlig vil de ligge tæt på Amazons prisleje.
Se også: Nyheder om musikstreaming