Spotify HiFi: Tabsfri lyd kan være lige om hjørnet

Fire år senere: Med lidt held får Spotify lossless HiFi-lyd, noget streamingtjenesten begyndte at tale om tilbage i 2021.

Spotify HiFi: Tabsfri lyd kan være lige om hjørnet

Efter flere års ventetid tyder meget på, at Spotify HiFi med tabsfri lydkvalitet endelig er tæt på lancering. I den nyeste version af appen har udviklere fra Spicetify – et værktøj til tilpasning af Spotify – fundet skjulte henvisninger til funktionen.

Blandt andet dukkede “lossless” op i menuer for enhedsforbindelser og lydkvalitetsindstillinger.

Bred implementering af Spotify HiFi

Der er også tegn i appens kode på, at HiFi-lyd bliver understøttet via Spotify Connect og webversionen, hvilket indikerer en bredere implementering.

Selvom funktionen endnu ikke er aktiv for brugerne, peger det hele på, at en officiel lancering er nært forestående – måske i næste store opdatering.

Se også: Få bedre lyd på din mobil

Bedre lyd til en højere pris

HiFi-funktionen vil sandsynligvis være en betalingsopgradering, muligvis omkring 30-40 kroner oven i det eksisterende abonnement.

Dermed følger Spotify konkurrenter som Apple Music, Amazon Music og Tidal, der allerede tilbyder tabsfri lyd som standard.

Spotify Music Pro

Spotify annoncerede HiFi allerede i 2021, men projektet blev hurtigt sat på ubestemt pause.

I 2024 nævnte CEO Daniel Ek en kommende “deluxe”-version, og ifølge Bloomberg er et nyt abonnement – kaldet Music Pro – under udvikling. Her forventes tabsfri lyd samt andre avancerede funktioner, med potentiel lancering inden udgangen af 2025.

Se også: Nyheder om Spotify