Spotify kan være på vej med prisstigninger

Spotify hæver prisen med op til 20 kroner for abonnementer i Sverige. Det kan være et spørgsmål om tid, inden det også sker i Danmark.

Spotify kan være på vej med prisstigninger

Svenske mobilkunder må se i øjnene, at det bliver noget dyrere at bruge Spotify fremover. Spotify, der er verdens største streamingtjeneste til musik, oplyser nemlig til nuværende kunder, at deres abonnement stiger i pris.

 

Spotify bliver op mod 20 kroner dyrere i Sverige

Hidtil betalte svenskerne 99 svenske kroner om måneden for et Premium-abonnement, men fra og med i går den 1. februar stiger prisen til 109 kroner.

Har man et familieabonnement, stiger det i pris fra 169 kroner til 189 kroner om måneden, det vil sige med 20 kroner. Med Familieabonnementet kan op til seks personer have hver deres profil på et abonnement.

Se også: Bedste mobiltelefoner til musik

Kan tilføje mere indhold

Selskabet forklarer sig med, at det giver dem fortsat mulighed for at tilføje nyt indhold og nye funktioner. Den seneste tid har Spotify satset meget på podcast og for nylig begyndte Spotify også at prøve kræfter med lydbøger.

Vi har rakt ud til Spotify for at høre, om der også kommer prisstigninger til danske Spotify-brugere. Det er nærliggende at tro, at vi herhjemme også skal til at grave lidt dybere for at lytte til musik på Spotify.

Se også: Nyheder om Spotify