Star Wars Pinball test: Flot flipperspil med Star Wars-tema
For mig, der er lidt op i årene, findes der kun tre Star Wars-film, og det er dem, der begynder med nummer fire og slutter med nummer seks.
Derfor var det en behagelig overraskelse, at flipperbordet, der følger med, fra starten baseres på del fem. Alt er med, et animeret 3D-billede af Darth Vader, lyssværd der tænder, for eksempel når man sender kuglen af sted, pastichebillede af vores helte på rebelsiden og alle de skønne gamle lydeffekter, som jeg husker fra filmene.
Man får tilmed vidunderlige citater fra filmene, når man aktiverer forskellige opgaver. Selve bordet er velfyldt set fra et flipperperspektiv.
Sony Xperia SP test: 4g til billige penge
Trods ti forskellige kameraindstillinger (mange af dem ret ens), er det af og til svært at se, hvor kuglen bliver af, men det er på den anden side også ofte sådan i virkeligheden.
Heldigvis er der mulighed for at få en rundtur på bordet i ro og mag, så man ved, hvad man skal sigte efter, når man g i gang. En sjov detalje er, at man kan ryste bordet ved at ryste mobilen/tabletten, og gør man det for meget, ”tilter” man spillet.
To ekstra borde
Det første bord er meget underholdende, men efter et stykke tid vil man gerne have lidt variation. Det er der, man bliver lidt irriteret over, at de andre to borde skal købes ”in-app”.
Heldigvis kan man for forhåndsvisninger af bordene og se klip på Youtube, så det er ikke som at købe katten i sækken, og så drejer det sig ikke om så mange penge (cirka 11 kroner per bord). Hvad får man så for pengene? Man får et Clone Wars-bord og min personlige favorit, Bob Fett-bordet (ifølge udviklerne skal der være flere borde på vej).
Det sidstnævnte har klassiske ingredienser som Han Solo i carboite (han hænger ned og snurrer som en gal gymnast, når kuglen rammer ham) og Great Pit og Carkoon komplet med animerede Sarlacc-arme. Du har også Boba Fett selv, der flyver (selvfølgelig med raket på ryggen) mellem to platforme.
Rammer du rigtigt, kan du også lege sniper med ham på den fantastiske printplade, der er på hver bane. På denne bane kan du også vælge en kameravinkel, der ret godt præsenterer den synsvinkel, du har på et rigtigt flipperbord.
Som I måske kan mærke, er jeg en stor Star Wars-fan, men selvom man ikke er, er det nok at være flipper-fantast. Bordene er rigtig godt lavet og smukke, kuglen opfører sig, som man forventer, den skal i en verden, hvor velkendte fysiske love regerer, og flipperarmene er også skønne, selvom man ikke kan banke på dem.
Mit råd er at investere de 11 kroner i det første bord og så se med resten.
Star Wars Pinball
Udvikler: Zen Studios
Til: iOS, Android
Karakter: 8/10
Pris: 11,30 kroner